Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

McClaren: Vil ikke sælge vores bedste spillere

Af Mads Bye Marboe
28.08.2015 Kl. 15:40
Steve McClaren afviser, at man sælger ud af klubbens profiler, inden transfervinduet lukker.

Papiss Cisse og Moussa Sissoko er blevet rygtet væk fra Newcastle, men klubben vil ikke sælge. Det bekræfter manager Steve McClaren, der sagde følgende, da han blev spurgt ind til, om han forventer at sælge nogle af klubbens bedste spillere:

– Jeg håber det ikke – vi har ikke intentioner om det, fortæller han ifølge Shields Gazette og tilføjer:

– Klubben er fast besluttet på at holde på spillerne, og jeg vil lige gentage, hvad der blev sagt for to uger siden: vi behøver ikke at sælge, vi har ikke brug for at sælge, og vi ønsker ikke at sælge. Vi vil ikke miste nogle af vores bedste spillere.

– Vi vil bringe spillere til klubben, hvilket vi også har gjort med Thauvin. I øjeblikket er vi tilfredse.

Newcastle har forstærket sig med Georginio Wijnaldum, Aleksandar Mitrovic, Chancel Mbemba og, som sagt, Florian Thauvin denne sommer.

Annonce