Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

McClaren holder på profilerne - står fast ved 18-måneders plan

Af Alexander Falk
02.09.2015 Kl. 06:14
Newcastle United-manager, Steve McClaren, forsøgte at beholde profilerne på St. James' Park - og det lykkedes. Dette gør, at den britiske toptræner kan holde fast ved sin langsigtede plan med the Magpies.

Flere profiler var tæt på at blive solgt i Newcastle henover sommeren, men manager Steve McClaren formåede at holde på dem alle sammen. Samtidig fik han også rustet truppen med yderligere fem spillere.

Papiss Cissé, Ayoze Pérez, Moussa Sissoko og Paul Dummett var alle sammen rygtet væk fra St. James' Park – dog kunne ingen af dem få fuldført et skifte væk fra den nordengelske traditionsklub, og det tillader McClaren at holde fast ved sin 18-måneders plan med Newcastle-truppen. 

Steve McClaren har tidligere meldt ud, at han gerne ville beholde profilerne og samtidig forstærke truppen ydereligere. Det forventes, at the Magpies-bossen vil spendere op mod £100 millioner på kvalitetsspillere over de næste to transfervinduer. 

Georginio Wijnaldum, Aleksandar Mitrovic, Chancel Mbemba, Ivan Toney og Florian Thauvin blev hentet til klubben i sommerens transfervindue, men McClaren har intentioner om at føre Newcastle United nærmere en topplacering i Premier League, hvilket han nu har fået bedre muligheder for, efter som Haris Vuckic var den eneste spillere, der forlod klubben – og så endda kun på en sæson-lang lejeaftale. 

Klubber fra De Arabiske Emirater menes at være interesseret i at hente Papiss Cissé, og da transfervinduet først lukker den 21. september i den arabiske liga, er der stadig mulighed for, at den senegalesiske angriber kan vinke farvel til tre succesfulde år i Newcastle United. 

 

 

 

Annonce