Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

McCarthy hylder Palace-fansene efter sejr mod Chelsea

Af Alexander Falk
02.09.2015 Kl. 07:07
Den nyindkøbte Crystal Palace-målmand, Alex McCarthy, har haft svært ved at få armene ned efter klubbens udesejr mod Chelsea i sidste weekend. Og det skyldes de medrejsende fans, der på alle mulige måder imponerede den 25-årige englænder.

Den nyindkøbte Crystal Palace-målmand, Alex McCarthy, har fået en rigtig god start på sin karriere hos the Eagles efter sit sommerskifte fra Queens Park Rangers. 

25-årige McCarthy har stået mellem stængerne i de første fire Premier League-kampe for klubben, men den seneste kamp mod Chelsea på Stamford Bridge har gjort klart mest indtryk på englænderen. 

Alan Pardews nye førstevalg på målmandsposten var særligt begejstret for de medrejsende Palace-fans, der er kendt for at være højlydte og ekstremt passionerede omkring deres klub. 

– Fansene var utrolige. De er helt fantastiske både hjemme og ude, fordi de er så højlydte og så passionerede, fortæller McCarthy til Croydon Adviser. 

– Det er bare en vidunderlig klub at være i, så jeg er lykkelig for at være kommet hertil. 

Crystal Palace endte med at hive en 2-1-sejr i land efter målscoringer af nyindkøbte Bakary Sako og højrebacken Joel Ward, mens Radamel Falcao fik prikket bolden ind i netmaskerne for the Blues. 

 


 

 

Annonce