Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Matic: Svært at arbejde med Mourinho

Af Redaktionen
20.10.2017 Kl. 11:31
Nemanja Matic erkender, at det er svært at arbejde med 'krævende' José Mourinho.

Nemanja Matic har arbejdet med José Mourinho i både Chelsea og Manchester United. Derfor kender midtbanespilleren den portugisiske manager særdeles godt og han fortæller nu, at Mourinho ikke altid er let at arbejde med:

– Nogle gange er det svært at arbejde med ham, fordi han altid forlanger mere. Selv når man spiller sin bedste kamp i karrieren, mener han, at man kan spille endnu bedre i den næste kamp, siger Nemanja Matic til Sky Sports og fortsætter:
 
– Privat er han fuldstændig anderledes end den måde, han opfattes på af den generelle offentlighed. Det her er en mand, der besidder alle menneskelige kvaliteter. Han er hverken kold eller selvglad, som han fremstilles i medierne. Mourinho er et brand, og han er den bedste træner, jeg har arbejdet med, siger Matic.
 
Matic, der denne sommer skiftede Chelsea ud med Manchester United, har spillet otte Premier League-kampe i indeværende sæson.
Annonce