Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Matic lovpriser samarbejdet med Pogba

Af Mads Strack Hansen
18.08.2017 Kl. 11:10
Nemanja Matic er glad for samarbejdet imellem ham selv og Paul Pogba på Manchester Uniteds midtbane.

Det franske redkordindkøb Paul Pogba har fået meget kritik over de seneste 12 måneder. Nu spekulerer eksperter dog i, at Manchester Uniteds køb af serbiske Nemanja Matic til den defensive midtbane kan frigøre Pogbas talent længere fremme på banen.

Og allerede efter to kampe kan den tidligere Chelsea-spiller Matic da også tale i rosende vendinger om samarbejdet med 24-årige Pogba.

– Jeg synes, at vi spiller rigtig godt sammen på midten. Vi hjælper hinanden, og jeg må sige, at han er dygtig i offensiven og samtidig hjælper meget, når vi forsvarer os, siger Matic til Manchester Uniteds officielle hjemmeside og fortsætter:
 
– Han er hele tiden lige i nærheden af mig. Vi kæmper for hinanden ude på banen, det vil vi fortsætte med, og jeg er glad for at spille med ham.
 
– Vi ved, at dette kun er starten. Sæsonen er lang, og vi forventer en svær kamp lørdag, som vi derfor skal fokusere på. Det er altid svært at vinde på deres stadion, for de har et godt hold med gode spillere og en dygtig træner. Jeg forventer en hård kamp, men vi er Manchester United, så vi ved, hvad vi skal, siger Matic.
 
Manchester United åbnede Premier League med en 4-0 sejr over West Ham. I weekenden venter så en tur til Swansea City.
Annonce