Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Martínez: Nyindkøb er klar mod Chelsea

Af Alexander Falk
03.09.2015 Kl. 13:06
Roberto Martínez forventer, at nyindkøbte Ramiro Funes Mori er klar til aktion mod Chelsea, når Everton-truppen vender tilbage fra landsholdspausen.

Everton og Roberto Martínez fik deres sidste sommerindkøb på plads, da de formåede at hente 24-årige Ramiro Funes Mori i River Plate for £9.5 millioner på Deadline Day. 

Den argentinske forsvarsspiller skal ifølge manageren vænne sig til spillestilen i Premier League, men han forventer, at Funes Mori allerede står til rådighed mod Chelsea efter landsholdspausen. 

– Jeg føler, at han er klar til at tiltræde i truppen efter pausen, forklarer Martínez til klubbens officielle hjemmeside. 

– Selvfølgelig har han brug for en smule tid til at finde til rette, fordi engelsk fodbold er meget, meget anderledes. Specielt for en spiller, der står i bagerste geled. Men jeg forventer, at han er fit for fight og klar til kampen mod Chelsea. 

The Toffees har fået en blandet start på sæsonen efter et nederlag, to uafgjorte kampe og en sejr. I næste spillerunde har man heldigvis hjemmebane-fordelen, når formsvage Chelsea gæster Goodison Park. 

Annonce