Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Martial storroser Pogba: Han kan blive verdens bedste

Af Gustav Tornby
21.08.2017 Kl. 14:05
Anthony Martial mener, at hans holdkammerat, Paul Pogba, er blandt verdens bedste midtbanespiller og mener, at han en dag kan vinde Ballon d'Or.

Manchester United hentede sidste sommer den franske midtbanespiller Paul Pogba, der efter skiftet "hjem" til Old Trafford fra Juventus blev verdens dyreste fodboldspiller – en titel, Neymar senere har taget. 

Pogba havde dog en svær første sæson i klubben, men har startet 2017/18-sæsonen glimrende med to mål og en assists.

Blandt andet leverede Pogba i weekendens 4-0-sejr over Swansea en assist til Anthony Martial, der har store ord om midtbanespilleren. 

– Paul er rigtig mentalt stærk og tror virkelig meget på sig selv. Han er en stor fyr, han er meget teknisk på bolden og har en utrolig fysik. Jeg vil formentlig sige, at han er den bedste midtbanespiller i verden. Han er også stadigvæk ung, så han har en masse at arbejde på og kan blive endnu bedre. Som person kan man se, at han altid er den samme. Han er sjov, smiler altid og tager ikke sig selv seriøst, fortalte Martial i sidste måned til MUTV, der er ved at lave en dokumentar om Pogba. 

– Jeg ser ham altid grine og han er en af mine gode venner. Han er den samme person på og udenfor banen og sådan fortsætter han med at være. 

Som 24-årig har Pogba en lang karriere foran sig og Martial tror meget på sin kammerat. 

– Vi ønsker at vinde en masse trofæer sammen i United og også at vinde VM med Frankrig. Hvis han fortsætter med at spille og forbedre sig, som han gør, så tror jeg også, at han kommer til at vinde Ballon d'Or inden for de næste fem år, slutter Martial. 

Martial har scoret to mål i denne sæson. 

Annonce