Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Marco Silva: Ingen forhandlinger om min fremtid endnu

Af Mahmoud Menhem
08.04.2017 Kl. 06:36
Hull City-manager Marco Silva udtaler, at man endnu ikke har forhandlet om en ny kontrakt.

Marco Silva blev ansat som manager i Hull City, da klubben tilbage i januar valgte at fyre daværende manager, Mike Phelan.

Silva kom til på en seks måneders kontrakt, men siden hans ankomst har han formået at hive Hull City over nedrykningsstregen.

Der er derfor mange, der forventer, at klubben ender med at ville forlænge med Silva, men det er endnu ikke blevet gjort.

Og spørger man Silva selv, så bekræfter han også, at der er ikke har været nogen forhandlinger endnu omkring hans fremtid.

– På nuværende tidspunkt med den aftale jeg har med bestyrelsesformanden, så er vores eneste fokus at blive i Premier League, udtaler Marco Silva ifølge Hull Daily Mail.

– Dette er det vigtigste for mig og spillerne, og ved slutningen af sæsonen kommer vi selvfølgelig til at snakke om fremtiden, men på nuværende tidspunkt er vi alle fokuserede på vores mål, fortsætter Silva.

Annonce