Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Mané: Vi kan slå alle

Af Mads Gluud
24.09.2017 Kl. 11:30
Selvom Liverpool ikke har været sikre i alle deres kampe i år, så mener Mané, at man kan slå alle hold.

Liverpool har smidt dumme point denne sæson – specielt mod mindre hold – men har også lidt et smerteligt 5-0 nederlag mod City.

Sidste sæson var det dog mod de store hold, man virkelig hentede point, og det tror Saido Mané på, man kan gøre igen.

Faktisk tror han, at Liverpool kan slå alle hold.

– Jeg er sikker på, at vi kan slå alle hold i Premier League og specielt i Europa.

– Det er for tidligt at sige, om vi kan vinde Champions League for sjette gang, men vi gør vores bedste for at vinde trofæer, sagde Mané til Sky Sports.

Specielt forsvaret har været skidt i de seneste sæsoner, men Mané vil ikke skyde skylden på dem.

– Jeg mener stadig, vi har et godt forsvar. Hele holdet må taget ansvaret på sig, fordi hvis vi scorer flere mål end modstanderholdet, så vinder vi.

– Der er ikke et problem med forsvaret.

Liverpool slog senest Leicester 3-2.

Annonce