Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Manchester Uniteds U/21-mandskab slog Liverpools ditto efter drama

Af Gustav Tornby
30.11.2015 Kl. 20:58
Manchester Uniteds U/21-hold fik lidt oprejsning med en 3-2-sejr over Liverpools ditto efter en dårlig sæsonstart for Warren Joyces mandskab.

Det var et stærkt U/21-hold, Manchester United stillede med til dagens kamp mod Liverpool. Startopstillingen havde blandt andet del af Sergio Romero, Andreas Pereira og Marouane Fellaini, mens spillere, der også har været med omkring førsteholdet, som Alex Tuanzebe, Cameron Borthwick-Jackson og Sean Goss. 

Liverpool-holdet havde også deltagelse af et par spillere, der har snuset til førsteholdet i Jordan Rossiter, Pedro Chirivella, Cameron Brannagan og Jerome Sinclair. Førsteholdsspilleren Jose Enrique var også med. 

Begge hold havde svært med boldbesiddelsen i første halvleg, og målmandene havde nogle lette første 20 minutter. 

Efter 28 minutter kom Nick Powell, der i dag spillede som angriber på toppen af en 4-5-1-formation, tæt på, da han opfangede bolden på Liverpools banehalvdel og sendte et skud afsted mod Ryan Fultons Liverpool-mål. Skuddet endte hos Andreas Pereira, men hans forsøg blev rettet af, og endte over mål. 

Marouane Fellaini fik endelig lidt oprejsning hos Manchester United, da han efter 34 minutter kunne gøre det til 1-0 efter et flot indlæg fandt belgieren ved bageste stolpe, og han kunne let trille den ind i Liverpools mål. Målet blev også den sidste store chance i anden halvleg. 

I anden halvleg kom Manchester United godt igang, men efter 73 minutter troede Liverpool-tilhængerne, at deres hold havde udlignet, men kampens dommer endte med at annullere målet. 

Små 10 minutter senere straffe United-offensiven endnu engang Liverpool, da Nick Powell da Marouane Fellaini kombinerede sig igennem Liverpools defensiv og sendte bolden til Nick Powell, og hans skud var for hårdt for Liverpool-målmanden, der måtte bukke under. 

Liverpool fik dog to hurtige mål ved Jerome Sinclair og Toni Gomes, men Sean Goss ville det anderledes, og efter 90 minutter drejede han bolden flot i mål fra kanten af feltet. 3-2 ender en højdramatisk kamp. 

Annonce