Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Manchester United vil have fingrene i Napoli-profil

Af Gustav Tornby
13.10.2015 Kl. 10:03
Manchester United er interesseret i at hente Napoli-midtbanespilleren Jorginho. Det melder det italienske medie Calciomercato.

Louis van Gaals interesse i Jorginho har angiveligt udviklet sig i løbet af sommeren, hvor hans scouter i et forsøg på at lede efter spillere på det italienske marked anbefalede Jorginho til hollænderen. Som bekendt købte Manchester United Matteo Darmian i Torino, og nu kan De Røde Djævle muligvis vende tilbage til Italien for at handle, skriver Calciomercato altså. 

Manchester United er ellers godt besat på den centrale midtbane, der normalt besiddes af spillere som Bastian Schweinsteiger, Morgan Schneiderlin, Ander Herrera og Michael Carrick.

Til trods for, at han var tæt på at forlade Seria A-mandskabet i løbet af sommeren er Jorginho blevet en nøglespiller under den nye manager Maurizio Sarri, der erstattede Rafael Benitez op mod den nye sæson, da den tidligere Liverpool-manager drog til Real Madrid. 

Derfor forventes det naturligvis ikke, at Napoli ønsker at sælge billigt.

De franske giganter PSG er ligeledes også interesseret i spilleren, mens Liverpool også har været sat i forbindelse med mulig interesse i brasilianeren, der er 23 år. 

Annonce