Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Manchester United og Manchester City har Tottenham-profil i kikkerten

Af Morten Bruun Jørgensen
11.12.2016 Kl. 11:56
Danny Rose er angiveligt et emne hos både Manchester United og Manchester City.

Pep Guardiola vil forynge sine aldrende backs på Etihad Stadium, hvor Bacary Sagna, Pablo Zabaleta, Gael Clichy og Aleksander Kolarov alle er 31 eller ældre.

Også hos Manchester United er José Mourinho på jagt efter nye folk til forsvaret, og de to rivaler har efter sigende den samme spiller i kikkerten.

Ifølge Daily Mirror drejer det sig om Tottenhams dygtige venstre back, Danny Rose, der er en del af det solide forsvar i London-klubben.

De to Manchester-klubber har udset sig den engelske landsholdsspiller som en spiller, der vil passe godt ind på venstre backen. Tottenham har dog kontrakt med Rose frem til sommeren 2021, og de vil nødigt slippe ham.

Danny Rose har i de seneste tre sæsoner gjort en rigtig god figur for Tottenham på venstre back, som han sidder solidt på, selvom Ben Davies er en yderst kompetent udfordrer. 

Annonce