Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Manchester City meget tæt på køb af ny keeper

Af Gustav Tornby
22.03.2017 Kl. 12:36
Manchester City er meget tæt på et køb af Benficas målmand, Ederson, skriver Manchester Evening News.

Manchester City valgte i sommer at hente den chilenske målmand Claudio Bravo til Etihad Stadium for at være klubbens førstevalg mellem stængerne efter man havde udlejet Joe Hart til italiensk fodbold. 

Den tidligere FC Barcelona-keeper har dog langt fra været nogen succes, hvorfor Willy Caballero har overtaget tjansen som førstemålmand under Pep Guardiola. 

Den argentinske keeper har dog kontraktudløb til sommer og er ikke nogen holdbar løsning, hvorfor Pep Guardiola har været på jagt efter en erstatning. 

Ifølge Manchester Evening News er den erstatning mere eller mindre nu på plads. 

Avisen skriver, at Pep Guardiola efter en samtale med Benfica-målmanden Ederson har overtalt brasilianeren til at skifte til Etihad Stadium denne sommer. 

De to klubber er dog endnu ikke enige omkring en pris for Ederson. Benfica vil nemlig have £35 millioner for Ederson. 

Ederson har været i glimrende form for Benfica denne sommer og sidste år blev han udtaget til det brasilianske landshold til Copa America, men måtte trække sig fra turneringen med en skade. 

Annonce