Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Manageren og assistenten i West Ham straffet med bøde

Af Morten Bruun Jørgensen
15.02.2017 Kl. 17:14
Slaven Bilic og Nikola Jurcevic er blevet straffet af det engelske fodboldforbund.

Da West Bromwich udlignede til 2-2 i overtiden mod West Ham blev Slaven Bilic rasende, og han greb derfor fat i en af mikrofonerne på sidelinjen, som han kastede hårdt ned i jorden.

Efterfølgende valgte det engelske fodboldforbund, FA, at sigte West Ham-manageren, mens også assistenttræneren i West Ham, Nikola Jurcevic, blev sigtet.

Nu er de begge blevet idømt en bøde på £8.000 af FA. Straffen er standardbøden i henhold til mindre overtrædelser under Premier League-kampe.

Både Bilic og Jurcevic vil være til stede, når West Ham spiller sin næste Premier League-kamp. Det er på udebane mod Watford den 25. februar. 

Annonce