Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Lyon bekræfter: Har afvist bud fra Arsenal på Lacazette

Af Mads Bye Marboe
26.07.2016 Kl. 11:04
Olympique Lyonnais har bekræftet, at man har afvist et bud på 35 millioner euro fra Arsenal på Alexandre Lacazette.

Alexandre Lacazette er længe blevet rygtet væk fra Lyon, og flere Premier League-klubber er blevet nævnt – heriblandt West Ham og Arsenal.

Sidstnævnte har endda budt på den franske angriber fra Lyon, der dog har afvist buddet. Det skriver klubben i et officielt statement efter en artikel i Le Progrés tirsdag morgen.

– Olympique Lyonnais afviser kategorisk at have modtaget et bud på 48 millioner euro på Alexandre Lacazette fra Arsenal, som Le Progrés skriver i deres avis denne morgen.

– Klubben ærgrer sig igen over, at Le Progrés ikke kontaktede os, inden man publicerede den falske information, som har skabt forvirring på den dag, hvor koncernen, på børsen, har offentliggjort et overskud på 218.1 millioner euro, hvilket svarer til 111 procent af 2014/15-sæsonen.

– Virkeligheden er, at Arsenal afgav et bud på 35 millioner euro, som Lyon ikke fulgte op på af én grund: OL vil beholde Alexandre Lacazette, som er uerstattelig og en af de vigtigste spillere i Bruno Genesios trup.

For få dage siden skrev L'Equipe ligeledes, at Alexandre Lacazette havde fortalt Ligue 1-klubben, at han gerne ville til en større klub denne sommer.

Annonce