Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Lukaku om kontraktafvisning: Beslutningen er taget

Af Gustav Tornby
24.03.2017 Kl. 16:45
Romelu Lukaku understreger igen, at han ikke ønsker at forlænge med Everton.

Romelu Lukaku kunne i sidste uge fortælle, at han var blevet tilbudt en ny og lang kontrakt af Everton, men besluttede sig for at afvise kontrakten. 

Lukaku, der for nyligt blev alle tiders Toffees-topscorer i Premier League, udtalte blandt andet, at han ønsker at spille i Champions League. 

Det fastholder han. 

– Beslutningen er allerede blevet taget, så det er ikke noget, jeg vil tale om, fortæller han til Sky Sports. 

– Der er intet galt ved at have ambitioner. Det er noget, man skal have, når man er fodboldspiller. Jeg er kommet langt nu, men vejen er fortsat lang og jeg ved, at jeg skal forbedre mig og blive bedre. Jeg vil hjælpe Everton så meget jeg kan – også landsholdet. Jeg tror, jeg kan opnå en masse. 

– Jeg vil vinde titler og trofæer og jeg tror ikke, at folk skal opfatte det som arrogange, folk bør omfavne det. Det er det, fodboldspillere har brug for, hvis de skal blive de bedste – og det tror jeg også, at unge børn bør lære, slutter han. 

Lukaku er lige nu samlet med det belgiske landshold. 

Annonce