Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Lukaku antyder: Derfor forlader jeg Everton

Af Lasse Callesen
15.03.2017 Kl. 23:56
Romelu Lukaku forklarer, hvorfor han formentlig er en færdig mand i Everton FC efter denne sæson.

Alle troede, at Romelu Lukaku ville forlænge i Everton FC, men nu tyder alt på det modsatte. De pålidelige medier Liverpool Echo og Sky Sports berettede onsdag, at Romelu Lukaku har afvist et kontraktudspil og ønsker et skifte væk fra Merseyside-klubben til sommer.

Der er endnu ikke meldt noget officielt ud, men i et interview onsdag forklarede Lukaku, hvad der motiverer ham og det er de mange trofæer, han ikke ser ud til at opnå i Everton:

Er du bange for, at Everton vil forhindre dig i et skifte?

– Ikke rigtig, nej. Jeg er ikke bange for noget. Jeg er ikke bange. Jeg spiller bare fodbold og prøver lige nu på at hjælpe Everton FC til at blive en bedre klub, præcis som mine holdkammerater gør, siger Lukaku ifølge The Daily Mail og uddyber:

– Everton har en stor historie, ikke? Men historierne skal også skrives fremadrettet. Alle snakker om de store hold her i 1980'erne og når man ser på det hold, så var det fantastisk, men vi spillere vil have, at der bliver snakket om os. Ikke dem. Det er ikke for at være respektløs, men i ved godt, hvad jeg mener?

– Man kan ikke kun blive husket for at score mange mål. Man skal vinde trofæer. Det vil fansene have. Så i stedet for at huske historien, så skal man tænke fremad.

– Jeg har eksempelvis talt med Vinny (Vicent Kompany, Man City) og han har fortalt om alle de ting, der skete, da han kom til Manchester City. ''Boom, Boom, Boom og så stod Robinho pludselig i døren''. Mange har kritiseret dem igennem årene, men i sidste ende, så har de nu vundet to ligatitler, en FA Cup-titel her og en ligacup-titel der. Det er det, vi vil have som spillere.

– Der er også sket ting her (Everton, red.). Men der er spillere, vi kunne have fået, som jeg ved, at klubben kunne have fået og som vi ikke fik. Og de spiller i ligaen nu. Jeg nævner ikke navne, men de her spillere gør det godt. Jeg er 100 procent sikkert en af de bedste angribere i Premier League (..) Jeg vil vinde trofæer, siger Lukaku.

Lukaku er Evertons alletiders topscorer i Premier League-æraen – foran navne som Tim Cahill og Duncan Ferguson.

Everton FC's seneste trofæ var i 1995, da man vandt FA Charity Shield. Det er i dag, torsdag, 7886 dage siden.

Annonce