Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Luiz: Titlen er stadig langt væk

Af Lasse Callesen
19.03.2017 Kl. 15:51
David Luiz fastholder, at Chelsea FC stadigvæk har meget at gøre i kampen om Premier League-titlen.

Det er efterhånden svært at forestille sig, at et andet hold end Chelsea vinder det engelske mesterskab i denne sæson. Efter lørdagens sejr på 2-1 over Stoke er The Blues hele 13 point foran Manchester City og Tottenham – godt nok med en enkelt kamp mere, men med kun 10 runder tilbage af sæsonen. 

Ifølge klubbens brasser-stopper, David Luiz, så er intet dog sikkert. Mentaliteten på Stamford Bridge er, at kun den matematiske sejr kan bekræfte titlen:

– Der er stadig meget lang vej endnu i kampen om mesterskabet. Ingen her i klubben går og tror, det bliver let for os. Det er altid svært at spille i Stoke, som er et stærkt, fysisk hold. Det var en typisk Premier League-kamp, og vi er glade for sejren, siger Luiz til Chelseas hjemmeside og fortsætter:
 
– Vi spillede en god kamp, bevarede roen og havde længe muligheden for at score det andet mål. Vi bevarede troen, siger Luiz.
 
Efter den forestående landsholdspause skal Chelsea møde Crystal Palace hjemme på Stamford Bridge.
 
Annonce