Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Lucas Leiva: En god start er alfa omega

Af Alexander Falk
06.07.2015 Kl. 12:54
Liverpools brasilianske midtbane-oprydder, Lucas Leiva, mener, at klubben er nødsaget til at få en god start på sæsonen for at slå ligarivalerne.

Liverpool fik en sløj start i sidste sæsons udgave af Premier League, men det må ikke ske igen i år, fastslår brasilianske Lucas Leiva. 

Merseyside-klubben gik glip af en top4-placering og dermed ikke adgang til Champions League, hvilket Brendan Rodgers og co. skal forsøge at lave om på i den kommende sæson.

I starten af sidste sæson fik Liverpool kun fire sejre i de første 12 kampe. I den kommende sæson mener Lucas Leiva, det er det vigtigste, at storklubben sprudler fra start for at komme op i toppen af tabellen. 

– Jeg tror, at det vigtigste for os, er, at vi får en god start på sæsonen; det gjorde vi ikke sidste år, og det fik sine konsekvenser, fortæller Lucas Leiva til klubbens officielle hjemmeside. 

– I anden halvdel af sæsonen spillede vi god fodbold og vandt en masse kampe, men i begyndelsen var det ikke godt nok. Med de nye indkøb in mente er det altid spændende, men vi er nødt til at se, hvordan truppen udvikler sig under pre-season. 

Liverpool spiller deres første Premier League-kamp i den nye sæson ude mod Stoke den 9. august. 

 

Annonce