Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Löw: Schweinsteiger kunne have styret kampene for Man United

Af Lasse Callesen
22.03.2017 Kl. 11:32
Den tyske landstræner er ikke i tvivl om, at Manchester United kunne have draget stor fordel af Bastian Schweinsteiger.

32-årige Bastian Schweinsteiger skifter fra Manchester United til den amerikanske klub Chicago Fire. Manchester United skrev tirsdag på deres hjemmeside, at kun visum til USA og lægetjekket i Chicago mangler før tyskeren kan rejse.

Ifølge den tyske landstræner Joachim Löw, så er det dog en skam, at opholdet på Old Trafford aldrig blev til mere. Han mener, at Schweinsteiger kunne have hjulpet United meget mere på banen:

– Jeg talte med ham for nogle uger siden, hvor han sagde til mig, at han gjorde alt, hvad han kunne for at komme på holdet. Der var håb for ham fra tid til anden, og han spillede et par kampe, men han havde nok følelsen af, at han ikke var en del af klubbens planer, siger Löw til amerikanske ESPN og uddyber:
 
– Det er en skam, at det slutter på denne måde. Jeg er blevet fortalt, at hans præstationer til træning var virkelig, virkelig gode. De havde håbet, at han kunne have hjulpet dem på banen, og det tror jeg også, han kunne.
 
– Jeg har set nogle af Uniteds kampe, og Bastian Schweinsteiger kunne have hjulpet dem med en central rolle på midtbanen. Han kunne have styret kampene, men træneren valgte noget andet. Han gav alt, men det var ikke nok, og derfor er dette skifte en god beslutning.
 
Schweinsteiger har kun spillet fire kampe i alle turneringer for Manchester United i denne sæson og har hele tiden været betragtet som værende i overskud af manager José Mourinho. Han nåede i alt 35 kampe for De Røde Djævle.
Annonce