Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Lovren sletter Instagram-konto efter West Ham-fadæse

Af Marcus Sørensen
31.08.2015 Kl. 14:08
Dejan Lovren kostede dyrt mod West Ham i lørdags, hvilket han har måtte høre meget for efterfølgende. Dette har nu tilsyneladende fået ham til at slette sin Instagram-konto.

Dejan Lovren fik en forfærdelig debutsæson på Anfield, hvor han konstant var udskældt og til tider lignede en nervøs lilleputspiller. 

Kroaten var dog tilbage i startopstillingen til den nye sæson, hvor han sammen med sine holdkammerater holdt nullet i de tre første kampe mod Stoke, Bournemouth og Arsenal.

I lørdags gik den dog ikke længere for Liverpool-defensiven, der måtte indkassere hele tre mål i det pinlige 0-3 nederlag til West Ham på Anfield.

Dejan Lovren var en af skurkene, da han ved 0-2 scoringen lavede en kæmpe fejl, så Hammers kunne udbygge føringen.

Hetzen har efterfølgende været massiv mod den tidligere Southampton-stopper, hvilket tilsyneladende har fået ham til at slette sin Instagram-konto.

Se Lovrens store fejl i videoen nedenfor. 

Annonce