Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Lovren om ung holdkammerat: Han er helt utrolig

Af Redaktionen
28.10.2016 Kl. 13:19
Unge Joe Gomez imponerer holdkammeraten Dejan Lovren.

Efter en stor start på sidste sæson, hvor 19-årige Joe Gomez var fast mand på Liverpools venstreback, så fik spilleren en skade, da han var på tur med Englands U/21-landshold. 

Efter mere end et år ude, så er Gomez nu tilbage på træningsbanen i Liverpool og her imponerer han ikke alene trænerstaben, men også holdkammeraterne. Forsvarsspilleren Dejan Lovren er målløs over Gomez' mentale styrke og kvalitet i så ung en alder.

– Han kan forhåbentligt komme tilbage og få nogen kampe for os i denne sæson. Jeg kan huske sidste år, hvor han spillede de første tre kampe. Han var helt fantastisk, han fik en perfekt start, siger Lovren til Liverpool Echo og uddyber:

– Den her fyr er så stærk. Han er kun 19 år gammel. Han er utrolig. Han kan blive en topspiller. Det har været et hårdt år for ham. Jeg så på ham hver dag, hvor han ikke kunne spille. Han har vist så meget styrke – hans mentale styrke er helt utrolig. Han har været skuffet – selvfølgelig har han det – men han har aldrig mistet troen eller den positive energi.

– Det er rigtig godt at se ham tilbage på banen, lyder det fra Lovren.

The Mirror skriver, at både Huddersfield og Bournemouth vil forsøge at leje den engelske forsvarsspiller. Huddersfields manager, David Wagner, har et godt forhold til Jürgen Klopp, og han håber, at det kan hjælpe en lejeaftale på vej.

Bournemouth, der var tæt på at købe Gomez, inden han skiftede til Liverpool, følger også talentet situation på Anfield, og de vil også leje ham i januar.

Liverpool er dog meget opmærksomme på, at Gomez ikke kommer for hurtigt i gang igen efter sin skade. Planen er, at de bringe ham i spil på U/23-holdet, ligesom de har gjort med Danny Ings i denne sæson.  
Annonce