Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Loris Karius vogter buret mod Maribor

Af Pelle Rigtrup
16.10.2017 Kl. 14:58
Jürgen Klopp bekræfter, at Loris Karius endnu engang vil tage plads i målet, når Liverpool tirsdag skal i aktion i Champions League.

Loris Karius har i denne sæson stået i skyggen af Simon Mignolet i Liverpool, og det er blot blevet til en enkelt startplads i Premier League. 

Tyskeren sad også på bænken i begge play-off kampene til Champions League, men i gruppespillet har Karius vogtet buret mod både Sevilla og Spartak Moskva. 

Her har The Reds fået en skidt start med kun to point, men Jürgen Klopp bekræfter, at reservemålmanden igen vil vogte buret, når Liverpool i morgen møder Maribor: 

– Loris (Karius red.) starter inde. Medmindre der sker noget uforudset inden kampen, vil han starte i målet. 

Klopp udtalte samtiig, at han ikke har besluttet sig for, om der vil blive foretaget yderligere ændringer i forhold til det hold, der i weekenden spillede 0-0 mod Manchester United.

Annonce