Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Lokalmedie bakker op om McNair-rygter

Af Redaktionen
04.08.2015 Kl. 13:57
Lokalmediet The Hull Examiner bekræfter nu historien om, at Hull City gerne vil leje Paddy McNair i Manchester United.

Nordirske Paddy McNair fik ellers en række Premier Legaue-kampe for United i sidste sæson, men i den kommende sæson ser det ud til, at den 20-årige stopper skal lejes ud til Hull City i The Championship. 

Flere af de store engelske aviser skrev i går, at McNair var på blokken i Hull og at klubberne er i forhandlinger og det bekræfter lokalavisen The Hull Examiner i dag.

Avisen skriver ydermere, at Steve Bruce er en stor beundrer af McNair og at udsigten til at leje en Premier League-spiller til billige penge tiltaler Bruce, der selv har en fortid på Old Trafford som spiller.

Omvendt, så ser United gerne McNair få spilletid på et fornuftigt niveau og med udsigten til, at han ikke får det i den kommende sæson hos United, der stadigvæk leder efter mindst en forsvarsspiller på transfermarkedet, så kan udlejningen til Hull være en rigtig god mulighed for alle parter.

McNair spillede i sidste sæson 16 kampe for Manchester United i Premier League. Stopperen har kontrakt med United frem til sommeren 2017.

Annonce