Lokalavis: West Ham nærmer sig køb af Boro-profil
21-årige Adama Traoré kom til Riverside Stadium fra Aston Villa sidste sommer, men det spanske talent fik aldrig det store gennembrud i det nordlige England.
I løbet af 2016/17-sæsonen formåede Traoré ikke at score bare et mål og lavede blot en enkelt assist i 16 Premier League-kampe fra start for Middlesbrough.
Alligevel tyder det på, at Traoré også i næste sæson kan kalde sig for Premier League-spiller – dette til trods for, at Middlesbrough er rykket ned og i næste sæson skal spille Championship-fodbold.
Lokalavisen The Northern Echo skriver nemlig, at kantspillerens agent i slutningen af sidste uge mødtes med West Ham.
Avisen skriver, at en handel sågar kan blive gennemført senere på denne uge.
Efter sigende betaler The Hammers £8 millioner for købet af Traoré.