Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Lokalavis: Pogba foretrækker to klubber over Manchester United

Af Redaktionen
29.06.2016 Kl. 17:33
Manchester Evening News mener ikke, at Paul Pogbas rygtede United-skifte er noget, der ligger lige for hos franskmanden.

Lokalavisen Manchester Evening News beskriver Manchester Uniteds chancer for at skrive under med Pogba som værende i krise. Dette er tilfældet efter at avisen erfarer, at 23-årige Pogba foretrækker i hvert fald to klubber over Manchester United. 

Det forlyder, at den franske midtbanespiller hellere vil blive hos de italienske mestre fra Juventus end at skifte til Manchester United denne sommer. Desuden er Pogbas drømmedestination Real Madrid og hvis Los Blancos melder sig under fanerne, så er det Pogbas plan at acceptere tilbuddet.

Pogbas agent Mino Raiola skulle dog have tilrådet Pogba et skifte til Manchester United. Raiola skulle have sat Pogba bedre chancer for et Madrid-skifte i udsigt, hvis han modnes under José Mourinhos ledelse i Premier League-regi.

Det skulle så være planen, at Pogba var klar til et Real Madrid-skifte omkring sommeren 2019, når han er fyldt 26 år, men Pogba er efter sigende utålmodig og vil til Santiago Bernabeu hurtigst muligt eller alternativt, blive i Juventus.

På trods af rygterne, så skriver de spanske aviser Marca og AS at Pogba ikke decideret har afvist at ville skifte til Manchester United. Eftersom Real Madrid ikke har henvendt sig på spilleren og også tidligere har afvist at have afgivet bud på Pogba, så kan der stadigvæk være håb for Mourinho, Woodward og co.

Ifølge AS skulle Manchester United være villige til at betale 900 millioner kroner for Pogba – den pris, som mange mener, Juventus vil have for spilleren. 

Manchester United forhandler i dette transfervindue en del med agenten Mino Raiola – han repræsenterer nemlig også Zlatan Ibrahimovic og Henrikh Mkhitaryan, to spillere, der også er rygtet som værende på vej til Manchester United. 

Annonce