Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Lokalavis: Ni spillere der sættes i forbindelse med Manchester United

Af Marcus Sørensen
29.05.2016 Kl. 13:02
Manchester Evening News opdaterer på transferfronten i Manchester United, hvor der kan være store ting i vente denne sommer.

José Mourinho blev i denne uge præsenteret som ny manager i Manchester United, efter at Louis van Gaal fik sparket.

Der forventes at komme gang i svingdøren på Old Trafford denne sommer, hvor et hav af spillere kan være på vej ind og ud.

Først og fremmest sættes Manchester United kraftigt i forbindelse med Zlatan Ibrahimovic, der har kontraktudløb i PSG.

Manchester Evening News skriver, at José Mourinho, der skal have et godt forhold til svenskeren, håber at kunne overtale Zlatan til at skrive under på en toårig kontrakt.

I front skal også Romelu Lukaku og Pierre-Emerick Aubameyang være interessante navne for manageren. Sidstnævnte blev for nyligt udeladt fra en af Gabons venskabskampe, fordi han, ifølge landstræneren, kunne være på vej mod et klubskifte

I den anden ende af banen menes John Stones og Aymeric Laporte at være de øverste på ønskelisten, når der skal findes en ny makker til Chris Smalling.

Også flere midtbanespillere sættes i forbindelse med Manchester-klubben. Her er der ifølge lokalavisen tale om Juventus-duoen, Paul Pogba og Stefano Sturaro, Sportings Joao Mario samt Valencias Andre Gomes.

Manchester Uniteds problem i forhold til at tiltrække de bedste spillere denne sommer vil være, at der ikke spilles Champions League-fodbold på Old Trafford i den kommende sæson.

Hvem mener du, Manchester United bør hente?

 

Annonce