Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Liverpool ydmygede Maribor i storsejr

Af Redaktionen
17.10.2017 Kl. 20:56
Jürgen Klopps tropper var klar fra start i udebane-kampen mod Maribor. Her vandt Liverpool med hele 7-0.

Planen for Liverpool FC var klar. Klubben skulle jagte sin første sejr i gruppespillet, og det må man sige, at det engelske mandskab lykkedes med. Liverpool var flyvende fra start, og allerede efter fire minutter fandt Roberto Firmino netmaskerne.

Små ni minutter efter fandt James Milner brasilianske Philippe Coutinho, der flugtede Liverpool til 2-0. Kort tid efter prikkede Roberto Firmino en aflevering afsted, som Mohammed Salah let kunne sende i kassen til 3-0.

Samme angriber stod for Liverpools mål til 4-0, før dommeren fløjtede til pause. Ti minutter inde i anden halvleg blev Roberto Firmino dobbelt målscorer, da Philippe Coutinho fandt offensivspilleren på et frispark.

Indskiftede Alex Oxlade-Chamberlain scorede sit første mål for Liverpool og gjorde det til 6-0 for gæsterne. I kampens sidste minut kom Trent Alexander-Arnold også på måltavlen, da Liverpool-backen hamrede et langskud afsted, der snittede en af Maribor-spillerne.

Med sejren på hele 7-0 indtager Liverpool nu førstepladsen i Gruppe E. Andetsteds tabte Sevilla med 5-1 til Spartak Moskva på udebane.

Annonce