Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Liverpool vil smadre transferrekord på van Dijk - på én betingelse

Af Jeppe Augustsen
23.07.2017 Kl. 21:53
Liverpool er klar til at gøre Virgil van Dijk til verdens dyreste forsvarsspiller. Det skriver Liverpool Echo.

I starten af juni gik der stærke rygter om, at Liverpool var tæt på et køb af Virgil van Dijk, hvor Jürgen Klopp havde haft flere møder med hollænderen omkring et muligt skifte til Anfield.

Det var sket uden tilladelse fra Southampton, og det medførte, at Liverpool var nødt til at udsende en officiel undskyldning til Southampton. Her meddelte de også, at de droppede jagten på Saints-stopperen.

Liverpool har dog ikke helt droppet interessen i Virgil van Dijk, men det hele afhænger af Southampton.

I går bekræftede Southampton-manager Mauricio Pellegrino, at Virgil van Dijk havde indgivet et transferanmodning, da han efter sigende ønsker et skifte til Liverpool.

Selvom han har indgivet en transferanmodning, så venter Liverpool med at byde. Liverpool Echo skriver nemlig, at The Reds kun vil afgive et bud på én betingelse: Southampton skal meddele Liverpool, at de vil lytte på tilbud på van Dijk – og det er ikke tilfældet lige nu.

Liverpool er klar til at gøre ham til verdens dyreste forsvarsspiller med et bud på £60 millioner, men det vil altså først ske, når Southampton er åbne for et salg.

Annonce