Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Liverpool vil investere £50 millioner i moderniseret træningsanlæg

Af Morten Bruun Jørgensen
21.02.2017 Kl. 16:37
Liverpool vil transformere Kirkby Academy til at moderne træningskompleks for både førstehold og ungdomshold.

Siden 1950’erne har Melwood været Liverpools træningsanlæg, men nu er et nyt og mere moderne træningskompleks i støbeskeen, og Jürgen Klopp er drivkraften bag. Ejerne i Fenway Sports Group er gået med til at betale for at gøre Liverpool-managerens drøm til virkelighed.

Projektet kommer til at koste £50 millioner, og Liverpool Echo erfarer, at Liverpool har en aftale på plads med byrådet i Knowsley Metropolitan omkring arbejdets omfang og finansering.

Liverpool har intentioner om at købe 5,7 hektar land ved Simonswood Playing Field, som ligger ved det nuværende Kirkby Academy, så akademiet vil sprede sig over omtrent 24 hektar.

Liverpool vil blandt andet opgradere de tilbageværende fodboldbaner og bygge nye omklædningsrum og parkeringsplads. Det omkredsende område vil også få en opløftning i form af nye gå- og cykelstier.

Planerne er blevet optegnet af de London-baserede arkitekter, KSS, som designede Anfield nye Main Stand. Det forventes at kunne være færdiggjort i sommeren 2019, og Liverpools førstehold kan dermed komme til at benytte de nye faciliteter ved Kirkby i sæsonopstarten til 2019/20-sæsonen. 

Annonce