Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

- Liverpool skulle ikke have solgt Sakho

Af Marc Stig Christensen
23.09.2017 Kl. 08:06
Den tidligere franske landsholdsspiller William Gallas er ked af at se Mamadou Sakho forlade Liverpool, da han kunne have fået stor succes på Anfield.

Liverpool hentede i 2013 Mamadou Sakho hos Paris Saint Germain, og der var store forventinger til den brølstærke franskmand, men der har været flere nedture end opture. 

Han endte med ikke at være i Jürgen Klopps fremtidsplaner, og han var da også udlejet til Crystal Palace i den forgangne sæson, og det er også hos Palace, at han nu er at finde på en permanent kontrakt. En skam, hvis man spørger den tidligere Chelsea, Arsenal og Tottenham-spiller William Gallas.

– Man skal huske på, at han var en af Jürgen Klopps favoritter, da han kom til. Jeg tror bare, at Klopp er en af de managers, hvor man ikke får flere chancer, hvis man gør de samme ting forkert tre gange.

– Det er en skam, for jeg føler, at Mama havde alt til at kunne eksplodere i Liverpool. Han var også elsket af fansene, har William Gallas fortalt til det franske sportsmedie SFR Sport.

Mamadou Sakho nåede at spille 56 ligakampe for Liverpool.

Annonce