Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Liverpool-profil kan komme i aktion mod Villarreal

Af Jeppe Augustsen
03.05.2016 Kl. 07:18
Emre Can trænede med resten af truppen i går og kan muligvis komme i aktion mod Villarreal.

Emre Can har været en af Liverpools store profiler i denne sæson, hvor han især har leveret flotte præstationer siden årsskiftet.

I Europa League-kvartfinalen mod Dortmund pådrog han sig en skade i anklen, og i midten af april bekræftede Liverpool, at han vil være ude i fire til seks uger.

Det viser sig dog, at Emre Can har været i fremragende udvikling med skaden og kan måske komme i aktion i returopgøret mod Villarreal. Det skriver Paul Joyce fra Daily Express.

Den tyske midtbanespiller vendte i går tilbage i fuld træning og kan altså blive en mulighed for Jürgen Klopp, når han skal vælge sin startellever mod Villarreal på torsdag.

Annonce