Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Liverpool og Chelsea ser med: Higuain forlænger ikke i Napoli

Af Redaktionen
28.06.2016 Kl. 18:58
Gonzalo Higuain forlænger ikke sin aftale med den italienske storklub SSC Napoli.

Stjernespilleren Gonzalo Higuain har været rygtet til Premier League igennem længere tid. Her har især Chelsea og Liverpool været sat i forbindelse med et køb af spilleren denne sommer. Nu kan der være godt nyt til bejlerne. Higuains agent, broderen Nicolas Higuain, afviser, at Higuain forlænger sin aftale med SSC Napoli. 

– Situationen er således, at præsidenten vil have at frikøbsklausulen bliver betalt, hvis han skal lade Gonzalo gå. Men vi har også retten til at undlade at forlænge, siger agenten til Closs Continental.

Nicolas Higuain fortæller yderligere, at Napoli lovede mesterskaber og en betragtelig succes på en den europæiske scene. Noget, man ikke føler, man har fået i Higuain-lejren.

– Det er ikke rigtigt at klubben at glemme løfterne. Aurelio De Laurentiis (præsidenten) har alle rettigheder til at kræve, at klausulen bliver betalt af en købende klub, men min bror og jeg er besluttet, at vi ikke vil forlænge.

– Vi må se, hvad der sker i det kommende år. Hans kontrakt udløber i 2018, når han fylder 30 år, siger agenten.

Tidligere på sommeren sagde Higuains repræsentanter, at et skifte denne sommer er ''sandsynligt'' og med ovenstående kendsgerninger in mente, så har der tydeligvis været bedre stemning imellem spiller og ledelse end det er tilfældet netop nu. Higuains frikøbsklausul ligger på rygtebasis på imellem 500 og 750 millioner kroner. Mindre bud kan dog formentlig lokke spilleren ud af Napoli-ledelsens kløer og det kan blive en magtkamp imellem flere parter, der tegner angriberens fremtid.

Daily Mirror skrev tidligere, at Gonzalo Higuain vil foretrække et skifte til Liverpool – også selvom de ikke skal spille europæisk fodbold næste sæson. Det skyldes, at han angiveligt er meget opsat på at arbejde under Jürgen Klopp.

Grundet manglende spilletid skiftede den argentinske angriber Gonzalo Higuain i sommeren 2013 fra spanske Real Madrid til italienske Napoli, der erhvervede den argentinske angriber for 300 millioner kroner.

Siden skiftet til det italienske har han bombet løs for Napoli, og i den netop overståede sæson slog han rekord, da han nettede 36 gange i sine 35 kampe. Det sikrede Napoli en andenplads efter Juventus i Serie A.

Annonce