Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Liverpool-legende: Kunne se noget var galt med Coutinho mod Leicester

Af Marcus Sørensen
27.07.2017 Kl. 12:57
John Barnes mener, at Philippe Coutinhos reaktion på sin scoring mod Leicester i Premier League Asia Trophy-finalen klart viste, at noget ulmer under facaden.

Liverpool vandt miniturneringen i Hong Kong Premier League Asia Trophy, da de slog Leicester i finalen.

Her scorede Philippe Coutinho, der rygtes til FC Barcelona. Seneste nyt er, at den spanske avis SPORT melder, at Coutinho gerne vil væk, men at Liverpool kræver €150 millioner, hvilket Barcelona ikke er i nærheden af at ville betale.

Liverpool-favoritten John Barnes mener, at det var tydeligt at se på Coutinhos reaktion mod Leicester, at noget er galt, og at stjernen ikke er helt tilfreds.

– Du kunne se på hans reaktion, efter han scorede, hvor han ikke fejrede det eller noget, at noget ikke er helt godt med Philippe i Liverpool, fortæller Barnes til ESPN.

– Jürgen Klopp har stadig en god trup, så han vil maksimere potentialet i truppen uden Coutinho.

– Vi vil gerne have, at han bliver, men hvis han skifter, vil Klopp finde en måde at være konkurrencedygtig på uden ham, slutter Barnes.

Annonce