Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Liverpool-keeper: Vi er stærkere end 13/14-sæsonen

Af Kalle Thue Gregersen
17.01.2017 Kl. 10:48
Simon Mignolet er begejstret for Liverpools trup, og han mener, at det er et bedre kollektiv end det hold, som de havde i 2013/14-sæsonen.

I 2013/14-sæsonen var Liverpool snublende tæt på at vinde det engelske mesterskab med Brendan Rodgers ved roret efter mange års tørke, men det blev som bekendt Manchester City, der trak det længste strå. 

Dengang havde The Reds en storspillende Luis Suarez på holdet og meget var op til ham og Daniel Sturridge, men Simon Mignolet mener, at det har gavnet holdet, da de nu er bedre som kollektiv og ikke er afhængig af en eller to spillere. 

– Vi var med i kampen om titlen dengang, men vi spillede på en anden måde, og vi havde nogle andre spillere. Vi var afhængige af, at Luis Suarez gjorde forskellen og lavede mål, udtalte Liverpool-keeperen til Sky Sports

– Nu handler det mere om hele holdet, da vi er sammen om at skabe chancer og forsvare som et hold. Vi skal bruge alle mand. Det er altid bedre at have et godt kollektiv end at være afhængig af en spiller eller to. 

– Folk sagde, at vi ville få det svært, da Philippe Coutinho blev skadet, men vi klarede os. Sadio Mane er til de afrikanske mesterskaber nu, men vi har nok spillere, der kan hjælpe os. 

Liverpool ligger sammen med Tottenham på andenpladsen i Premier League, hvor der er syv point op til Chelsea. 

Annonce