Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Liverpool-ejer: Høje billetpriser kan sætte en stopper for Anfield-udvidelse

Af Marcus Sørensen
29.09.2016 Kl. 08:05
John Henry fra Fenway Sports Group, der ejer Liverpool, fortæller, at planerne om yderligere udvidelse af Anfield kan blive spoleret af de høje billetpriser i England.

Liverpool udvidede denne sommer kapaciteten på Anfield til 54.000, og der er allerede planer på bordet om en ny udvidelse.

John W. Henry har tidligere undskyldt de høje billetpriser over for Liverpools fans og samtidig lovet, at der blev sat en stopper for det.

FSG-ejeren nedtoner dog rygterne om snarlige udvidelsesplaner, fordi de høje billetpriser i England er et problem. Derved vil stadionudvidelser på sigt ikke kunne betale sig økonomisk.

– Jeg ved ikke, om der er et næste step (i udvidelsen, red.), fordi billetpriser er et problem i England, fortæller Henry ifølge Sky.

– Det kan udelukke yderligere udvidelse. Vi må vente og se.

Henry tilføjer ydermere, at han er meget tilfreds med, hvad han har set Liverpool præstere i sæsonindledningen, og at Jürgen Klopp, der netop har forlænget sin kontrakt til 2022, er den perfekte mand til jobbet.

 
Annonce