Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Lingard: Vi har lært en masse

Af Mads Bye Marboe
28.05.2017 Kl. 11:01
Manchester United sluttede helt nede som nummer 6 i den netop overståede Premier League-sæson, men Jesse Lingard mener, at holdet har lært meget af sæsonen og nu er klar til at gå efter mesterskabet i næste sæson.

Manchester United vandt EFL Cuppen og Europa League i den første sæson under Jose Mourinho, men i Premier League sluttede De Røde Djævle på sjettepladsen.

Jesse Lingard erkender, at man havde forventet mere af sig selv i ligaen, men han slår samtidig fast, holdet har lært meget af den forgangne sæson.

– Jeg mener, at det var vores mål inden sæsonen at slutte i top fire og vinde ligaen. Vi ved, at vi har spillerne til at vinde ligaen, men det skete ikke. Vi måtte spille os i Champions League gennem Europa League, udtaler han til klubbens hjemmeside og tilføjer:

– Individuelt kunne vi have gjort det bedre, og som hold kunne vi have gjort det bedre, men fodbold handler om at lære, og man lærer altid af alle kampe. Vi tager disse erfaringer med os til næste sæson.

Jesse Lingard er sikker på, at Manchester United kommer til at kæmpe med om mesterskabet i næste sæson.

– Der har været mange postive ting at tage med; manageren har trænet os godt, og kan vi tage med det med os og samtidig score flere mål og vende uafgjorte kampe til sejre, kan jeg ikke se, hvorfor vi ikke skulle kunne kæmpe med om titlen.

Manchester United sluttede sæsonen med 69 point for 38 kampe.

Annonce