Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Lingard står til udtagelse til engelsk landshold

Af Gustav Tornby
26.09.2016 Kl. 11:55
Den 23-årige Manchester United-spiller Jesse Lingard står til at blive udtaget til det engelske landsholds kampe mod Malta og Slovenien.

Søndag skal Sam Allardyce annoncere hvilke spillere, han har udtaget til kampen på Wembley mod Malta den 8. oktober samt kampen mod Slovenien i Ljubljana tre dage senere. 

23-årige Jesse Lingard er én af de navne, der i disse dage diskuteres blandt Sam Allardyce og hans trænere forud for den endelige udtagelse af truppen. Det skriver the Independent.

Harry Kanes ankelskade, der truer med at holde Tottenham-angriberen ude op til to måneder, har banet vejen for at Marcus Rashford kan vende tilbage til A-landsholdet oven på hans hattrick for U/21-landsholdet mod Norge tidligere på måneden. 

Allardyce så den 18-årige englænder score sit fjerde United-mål i sæsonen for United i løbet af 4-1-sejren over Leicester på Old Trafford lørdag, men Lingards præstation mod mestrene skulle efter sigende også have imponerede Allardyce. 

Lingard blev udtaget til seniortruppen af Roy Hodgson i november til en venskabskamp mod Frankrig. Han har dog ikke fået sin første landskamp endnu. 

Annonce