Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

L'Equipe: Liverpool favoritter til Newcastle-stjerne

Af Morten Bruun Jørgensen
05.07.2015 Kl. 11:18
Den franske avis, L’Equipe, skriver i dag, at Liverpool kan være i førerposition til at hente Moussa Sissoko i Newcastle denne sommer.

L’Equipe har i dag en transfer special, hvor avisen har set nærmere på en række franske spillere og deres fremtid. Én af disse er Moussa Sissoko, og flere klubber bliver nævnt som franskmandens kommende destination.

Den 25-årige Newcastle-stjerne har flere gange talt om at skifte til en større klub i de seneste år, og han er blevet sat i forbindelse med klubber som Chelsea og Arsenal, men nu også Liverpool, som L’Equipe angiveligt ser som det mest sandsynlige skifte for landsholdsspilleren.

Sissoko har dog ytret et ønske om at skifte til en klub, der spiller Champions League, hvilket Liverpool ikke gør i den kommende sæson i modsætning til de to London-klubber.

Newcastle har kontrakt med Sissoko indtil 2019, og det sætter klubben i en stærk forhandlingsposition, hvor man ikke er tvunget til at sælge denne sommer.

L’Equipe slutter af med at skrive, at det er højst usandsynligt, at Sissoko forlader Premier League, for han føler sig godt tilpas i den engelske liga. 

Annonce