Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Leicester-spillerne skal se Chelsea-Tottenham i fællesskab

Af Gustav Tornby
02.05.2016 Kl. 09:03
Leicester-spillerne afslører, at de skal se Tottenhams svære udebanekamp mod Chelsea i morgen aften.

Det blev ikke i dag, Leicester kunne blive udråbt som engelske mestre. Det må vente til i morgen. Tidligst i hvert fald. Men Leicester-spillerne er ikke grædefærdige over, at det ikke blev i dag, mandskabet hjemtog PL-guldet. 

ITV skriver nemlig, at Wes Morgan og Danny Simpson har fortalt den engelske TV-station, at de vil finde sammen og nyde kampen i fællesskab. Men ifølge BBC bliver det uden Claudio Ranieri. 

Den italienske manager skal nemlig et smut hjem til Italien, og hans fly hjem fra støvlelandet afgår og er i luften, når opgøret mellem Chelsea og Spurs spilles i morgen aften klokken 21:00 dansk/italiensk tid. Det betyder altså, at Ranieri kan lande i England og være engelsk mester.

Leicester er engelske mestre, såfremt Tottenham ikke formår at vinde på Stamford Bridge i morgen aften. Eden Hazard udtalte forleden, at Chelsea vil gøre alt for, at Spurs ikke vinder PL-guldet.

Annonce