Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Leicester har fået 175 millioner-bud afvist

Af Jeppe Augustsen
29.05.2016 Kl. 01:55
Claudio Ranieri vil have Steve N'Nonzi til King Power Stadium, men han måtte se det første bud blive afvist.

I næste sæson skal Leicester på sensationel vis forsøge at forsvare deres Premier League-titel, og derfor skal der hentes forstærkninger i det kommende transfervindue.

The Foxes står også til at miste nogle af deres profiler, hvor bl.a. N'Golo Kanté rygtes væk fra King Power Stadium og sættes i forbindelse med klubber som Arsenal, Chelsea og PSG.

Det kunne også tyde på, at N'Golo Kanté er på vej væk fra Leicester, da Claudio Ranieri intensiverer jagten på Steve N'Nonzi fra Sevilla.

Sidste sommer accepterede Stoke et £7 millioner-bud på ham, og derefter kunne han færdiggøre et skifte til det spanske, hvor han har haft stor succes. Han kunne bl.a. løfte Europa League-trofæet efter en 3-1-sejr over Liverpool i finalen.

Claudio Ranieri skulle være meget interesseret i den 27-årige midtbanespiller, og ifølge Daily Mirror har Leicester fået afvist et bud, der lyder på £18 millioner. Det svarer til 175 millioner kroner.

Sevilla har gjort det klart, at de ikke ønsker at sælge, og derfor må Leicester punge op med yderligere £3 millioner, hvis de vil have ham. Hans frikøbsklausul lyder nemlig på £21 millioner. 

Udover Leicester har Arsenal, Liverpool og Manchester United angiveligt også Steve N'Nonzi på radaren.

Annonce