Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Leicester: 99 % sikker på Mahrez næste sæson

Af Jonas Dalgård
06.05.2016 Kl. 07:51
Rygterne svirrer om den algierske tekniker fra Leicester, der blev kåret til sæsonens spiller af sine kolleger, og nu puster Leicester-personer mere til ilden.

I går fortalte Riyad Mahrez' agent, at chancerne for at hans klient blev hos mestrene fra Leicester var 50/50. I dag fortæller to markante Leicester-skikkelser, at Mahrez er så godt som sikker på at blive. 

– Det er 99 procent sikkert, at Mahrez bliver i Leicester. Jeg tror meget på det. Jeg har fortalt mine spillere, at de skal blive her et år mere og ikke skifte væk. Hvis du skifter til et andet hold, kommer du måske ikke på banen, fortæller Leicesters italienske manager Claudio Ranieri til Sky Sports. 

Og klubbens næstformand med det mundrette navn, Ayiawat Srivaddhanaprabha, stemmer i. Han afviser, at de af klubbens spillere som skulle være på vej væk, skifter. 

– De er gode drenge. De forstår, selv Mahrez, ham talte jeg med. Han sagde: Nej, nej, jeg ønsker at blive. Det er det han ønsker. 

Lørdag kan Riyad Mahrez få sin potentielt sidste hjemmekamp, når Everton gæster King Power Stadium.

Annonce