Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Lanzini vil vende tilbage til Argentina

Af Gustav Tornby
15.02.2017 Kl. 13:10
Manuel Lanzini fortæller, at han en skønne dag ønsker at vende tilbage til barndomsklubben River Plate.

The Hammers-playmakeren Manuel Lanzini har været én af de store oplevelser i Premier League siden han i sommeren 2015 kom på en lejeaftale fra Al Jazira.

West Ham kunne i marts sidste år sikre sig argentineren på en permanent aftale og udstyrede ham med en kontrakt, der løber frem til sommeren 2020. 

Klubbens kreative offensivspiller har efter Dimitri Payets afsked steget i niveau og har vist Bilic, at han kan udfylde hullet efter den franske playmakers skifte til Marseille. 

Lanzini fortæller dog, at han er glad og nyder livet på The London Stadium, men at hans hjerte ligger hos hans tidligere klub, River Plate. 

– Selvfølgelig er det svært at se ind i fremtiden, for man ved aldrig, hvad der sker, men jeg vil tilbage til klubben, hvor jeg blev født, hvor jeg voksede op og jeg er fan af, fortæller han til TyC Sports. 

– Det er det, jeg vil have ud af min karriere. Jeg ved ikke, hvornår det sker, men det har jeg ville i noget tid. 

Lanzini fylder i dag onsdag 23 år. 

Annonce