Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Lampard: Ny Conte-kontrakt vil være Chelseas vigtigste handel

Af Morten Bruun Jørgensen
25.06.2017 Kl. 11:25
Frank Lampard mener, at en kontraktforlængelse med Antonio Conte vil repræsentere Chelseas bedste handel i transfervinduet.

Chelsea har tilbudt Antonio Conte en ny kontrakt, som både vil binde ham til Stamford Bridge længere end til 2019, som den nuværende kontrakt gælder til, og give ham en solid lønstigning.

Den italienske manager har angiveligt været utilfreds med, at Chelsea indtil videre ikke har hentet forstærkninger i sommerens transfervindue, og rygterne har gået på, at den tidligere Juventus-manager var på vej væk fra de engelske mestre.

Derfor har Chelsea tilbudt manageren en ny kontrakt, og ifølge Chelsea-legenden, Frank Lampard, vil det betyde alverden for the Blues, hvis Conte accepterer udspillet.

– Antonio vil være deres vigtigste handel. For mig var hans deres bedste mand i sidste sæson. Han tog klubben fra 11. pladsen til overbevisende engelske mestre, og det kan ikke undervurderes, udtalte Lampard til the Sun.

– Man så systemskiftet, og hvordan han fik dem til at spille i den formation. Det fungerede godt. Jeg mener, at han er en stor handel for dem. Jeg har ingen tvivl, jeg ved det ikke, men jeg er ret sikker på, at han vil være her og hente spillere ind til det system, han vil spille.

 

Annonce