Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Lampard: Lukaku er den perfekte Costa-afløser

Af Kalle Thue Gregersen
25.06.2017 Kl. 14:50
Frank Lampard mener, at Romelu Lukaku er den perfekte afløser for Diego Costa, som måske er på vej væk fra de engelske mestre.

Selvom transfervinduet ikke er officielt åbnet endnu, har der været en masse spekulationer omkring Diego Costa og hans fremtid i Chelsea. 

Den brasilianskfødte angriber er angiveligt ikke tilfreds i klubben, og Antonio Conte er klar til at sælge den kontroversielle angriber. 

Romelu Lukaku, der har spillet i Chelsea, bliver rygtet tilbage til London som afløser for Costa, og Frank Lampard ser gerne, at den belgiske målscorer vender tilbage til Stamford Bridge. 

– Jeg kender jo Romelu fra da vi spillede sammen. Det var tidligt i hans karriere, og han fik formentlig ikke en ordentlig chance, da han var her, sagde Lampard til Sky Sports og fortsatte.

– Han har åbenlyst udviklet sig meget, siden han forlod klubben. Han ville være en perfekt afløser. Det eneste, som Chelsea skal tænke på, er de høje priser, der florerer på markedet, og det gør det hele meget svært. 

– Hvis man skal se efter en all-round angriber, så har han bevist, at han kan score mål i Everton, men der er også andre end ham. Jeg er sikker på, at de vil lede efter en spiller som Costa. En der giver dem noget fysisk tilstedeværelse og mindst 20 mål på en sæson. 

Lukaku scorede 25 mål i Premier League i sidste sæson – kun overgået af Harry Kane som endte på 29 kasser. 

 

Annonce