Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Lallana: Skuffende igen at lukke mål ind på en dødbold

Af Gustav Tornby
24.10.2016 Kl. 21:07
Liverpool er på tredjepladsen i Premier League, men har vist svagheder på defensive dødbolde. Det er dog noget, der arbejdes på, fortæller Adam Lallana.

Alt er lige nu rosenødt på Anfield, hvor Jürgen Klopps revolution synes at have nået et hidtidigt klimaks. 

The Reds er dog klar over, at de lige nu er langt fra perfekte og har et par problemer, der skal løses. 

Hidtil har man lukket hele 11 mål ind i denne sæson – mere end noget andet hold i top seks i Premier League – og lukkede endnu et mål ind oven på en dødbold i den seneste kamp, da Gareth McAuley reducerede til 2-1 for West Bromwich, der dog endte med at tabe kampen. 

– Det er skuffende at lukke mål ind oven på endnu en dødbold. Det er ingen hemmelighed, at vi har lukket et par mål ind på denne måde og vi ved, at det ikke handler om individuelle spillere, vi må klare det bedre som et hold, hvilket manageren tidligere har talt om, fortæller Adam Lallana oven på weekendens 2-1-sejr. 

– Det handler om mentalitet – vi skal være mere aggressive, arbejde på vores startpositioner. 

Når det så er sagt, så glæder Lallana sig over de tre poinrt. 

– Det er dog utroligt vigtigt for os at vi fik de tre point. 

Annonce