Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Lallana: Defoe spiller som en på 25 år

Af Jeppe Augustsen
27.03.2017 Kl. 06:17
Jermain Defoe får stor ros af landsholdskammeraten, Adam Lallana, efter sejren over Litauen.

Det blev til en sikker engelsk 2-0-sejr, da Litauen i går aftes gæstede Wembley.

Det første mål blev sendt i kassen af Jermain Defoe, som igen var tilbage på landsholdet efter en længere periode, hvor han ikke har været udtaget.

Sunderland-angriberen har efter kampen fået stor ros i de engelske medier, og han modtager også ros af holdkammeraten, Adam Lallana.

– Det føles som om, man spiller med en på 25 år, når man spiller med Jermain. Min far plejede at tage mig til fodbold i Bournemouth, da han scorede ti kampe i træk. Det er lidt surrealistisk at spille med ham på det engelske landshold, siger Lallana ifølge Daily Mirror.

– Men man ved også bare, at man får mål, når man har ham på holdet. Han fortjener det. Han scorede også mod os, da vi mødte Sunderland. Han kan være en mulighed til VM om et års tid, slutter Lallana.

England topper deres gruppe med 13 point og har fem point ned til Slovenien på andenpladsen.

Annonce