Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Koné: Jeg vil bevise mit værd

Af Alexander Falk
30.06.2015 Kl. 14:13
Ivorianske Arouna Koné har endnu ikke bevist sit værd på Goodison Park, men den 31-årige angriber ser frem til den kommende sæson med stort gå-på-mod.

Arouna Koné har været belastet af skadesfravær, en rolle som reserve-angriber og i det hele taget et mislykket ophold på Goodison Park indtil videre. 

Nu er den ivorianske angriber dog blevet sine skader kvit, og han er derfor klar til at tørne ud i den kommende sæson med stort gå-på-mod for at vise sine sande kvaliteter.

– Da jeg forlod Wigan, vidste jeg, at jeg ville komme til en større og mere succesrig klub. Og jeg vidste også, at det ville gøre et stort indtryk på mig at være omgivet af en fantastisk gruppe af mennesker, men da jeg blev skadet, var det meget svært for mig at tackle, udtalte Koné til klubbens officielle hjemmeside. 

– Fysisk set står jeg meget bedre nu. De få kampe jeg var i stand til at spille i sidste sæson, tillod mig at opbygge en masse selvtillid igen – og det er meget vigtigt. 

31-årige Koné scorede ét mål i 16 kampe i sidste sæson, men nu fokuserer han kun på at få en god pre-season og genfinde målformen. 

– Nu handler det kun om denne sommer og pre-season, så jeg kan sikre mig at komme stærkt tilbage. Fansene har ikke været i stand til at se mig i min bedste forfatning, men jeg håber, at jeg kan nå dertil i næste sæson og vise dem, hvis jeg står for. 

Arouna Koné blev hentet til Everton fra Wigan Athletic i sommeren 2013. 

Annonce