Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Kolasinac om Arsenal-talent: Han bliver en stjerne

Af Redaktionen
21.08.2017 Kl. 17:20
Sead Kolasinac tror på, at Reiss Nelson kan blive en stor stjerne for Arsenal i fremtiden.

Arsenals nye mand på backen Sead Kolasinac er af magasinet Arsenal Player blevet spurgt om, hvem han ser som den næste store stjerne fra Arsenals eget akademi.

Og selvom bosnieren ikke har været i London længe, så er han allerede nu sikker, når han peger på den 17-årige kantspiller Reiss Nelson. 

– Men ser med det samme på hans spillestil, at han er meget talentfuld, siger Kolasinac om Nelson og uddyber:

– Han er hurtig, han er en stærk dribbler og han har alt, hvad man skal bruge som offensiv spiller. Han er stadig ung og har selvfølgelig meget at lære – også rent akademisk.

– Det er godt for ham at have mere erfarne spillere omkring ham, der kan lære ham ting. Eksempelvis en spiller som Mesut (Özil, red), som spiller på de samme positioner.

– Jeg er meget imponeret af ham, siger Kolasinac slutteligt om unge Nelson.

Den almindelige fan har endnu ikke set så meget til Reiss Nelson, men han fik sin førsteholdsdebut i Community Shield-finalen mod Chelsea lige inden Premier League-starten. Her fik han 33 minutter på banen og mon ikke, at vi får ham at se mere som sæsonen skrider frem.

Annonce