Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Koeman yderst tilfreds med sejr

Af Andreas Hovmand
01.05.2016 Kl. 20:23
Southampton-manager Ronald Koeman er særdeles tilfreds med sit mandskabs 4-2-sejr over Manchester City tidligere på dagen.

Southampton har gang i en fin sæson, hvor de i skrivende stund indtager Premier Leagues syvende plads. Søndag eftermiddag skulle The Saints forsøge at udbygge den fine sæson, da de hjemme fik besøg af Manchester City.

Southampton vandt opgøret 4-2 blandt andet efter tre scoringer fra profilen Sadio Mane. Manager Ronald Koeman var en særdeles tilfreds herre efter opgøret:

– Det er rigtig godt at vinde over et hold som City. Du skal spille op til dit bedste, og de første 45 var langt mere end vores bedste. Vi spillede noget virkelig godt fodbold, skabte massere af chancer, og scorede to fantastiske mål. 

Southampton spillede sig med sejren over Liverpool i tabellen, og hollænderen tror på, at holdet kan ende på femtepladsen, der vil sikre The Saints europæisk fodbold efter sommerferien:

– Det er en vigtig sejr, fordi med den betyder det, at vi stadig er med i kampen om de europæsike pladser. Vi gik forbi Liverpool med sejren, og det er godt. Vi ved, vi manglede to sejre, men jeg mener, at vi i de seneste måneder har vist god fodbold og gejst. Hvis vi kan fortsætte den samme tro på tingene som i dag, tror jeg på, at det er muligt vi kommer i Europa, fortæller Koeman ifølge Sky Sports.

Southamptons næste opgave er en udekamp mod Tottenham. 

Annonce